Hjem

Erik Fonsbøls hjemmeside

Velkommen til min hjemmeside

En filosof har engang sagt, at vi alle, når vi når en vis alder, bør fortælle om vores erfaringer med dette forunderlige øjeblik, vi kalder livet. Det vil jeg gerne gøre og ikke mindst fortælle om de spørgsmål og tanker, der knytter sig til livet, og dertil egner en hjemmeside sig glimrende.

 

Jeg er præstesøn, min morfar, min oldefar og tiptipoldefar har været præster, min datter er præst, og jeg har selv været præst og provst i folkekirken gennem mange år, så kirke og kristendom har fyldt rigtig meget i mit liv.

Siden 2003 har jeg været en hel del optaget af den nye (gamle!) teologi, der gør op med modernismens teistiske gudsforestilling - bl.a. den amerikanske biskop John Shelby Spong og hans tanker om en ny kristendom og en ny kirke. Gennem Spong er jeg blevet optaget af den bølge af teologer, der gennem årene - som regel forgæves - har forsøgt at tage livtag med den autoriserede teologi på bjerget - og ikke mindst i kirken. Karen Armstrong, John Dominic Crossan, Marcus Borg m.fl. Se links til deres hjemmesider andetsteds på siden. Så på trods af mit kirkelige engagement er jeg stadig en søgende sjæl, der ikke mener, det sidste ord om Gud er blevet sagt - eller for den sags skyld bliver sagt. Til gengæld - eller måske netop dertfor - anser jeg mig selv for at være kristen i al min ufuldkomne magtesløshed. Nederst på denne side kan man finde min trosbekendelse. Den er et resultat af en bog, jeg nylig har skrevet: 'Derfor er jeg nok alligevel kristen', der er endnu et forsøg på at gennemtænke mit forhold til kirke og kristendom.

 

 

 

Om at søge sandheden...

Billedet her til venstre blev taget i 1953 hos fotograf Vejsholt i Fredericia, da jeg var fire år gammel. Jeg var ikke helt tryg ved situationen, kan jeg huske, og de måtte gøre en hel del for at lokke et smil ud af den lille dreng.

På en måde sidder jeg stadigvæk sådan lidt beklemt mere end 60 år senere og undrer mig over, hvad jeg egentlig gør her i livet. Har jeg bare gjort som forventet af familien og samfundet - ydet min del - og var det det, jeg egentlig selv ville? Eller var der noget andet - noget væsentligt - måske det allermest egentlige - som jeg har glemt eller fortrængt? Eller bare aldrig har forstået? Det er bl.a. det, jeg gerne vil bruge de kommende år på at finde ud af: Hvad det egentlig var, jeg gerne ville som menneske. Hvad er det at være et sandt menneske - et helt menneske? Ud over at leve et pænt og respektabelt liv i familie og samfund. I 38 år har jeg søgt livets mening i teologien, og det vil jeg måske nok blive ved med, for jeg har en formodning om, at denne Jesus fra Nazareth på en eller anden måde giver mit liv dets dybeste mening. Endnu da...

Foreløbig har det givet sig udtryk i et par forsøg på at nærme mig den historiske Jesus gennem en omskrivning af Markusevangeliet set gennem Maria Magdalenes øjne, kaldet Kære Alexander og da det ikke rigtig lykkedes, set gennem Simon Peters øjne, 'Du er Petros!' Jeg har endvidere skrevet en selvbiografi, der hedder 'Lille Putte' om min barndom og opvækst i Gårslev og også om mit senere liv som præst i Grønland og på Fyn.

Karrieren

Jeg begyndte at læse teologi på Københavns Universitet i 1971 og afsluttede med en kandidateksamen i 1981. Samtidig læste jeg grønlandsk på Det grønlandske Lektorat med henblik på at blive præst i Grønland. Det var jeg så fra 1981-86 - først i den lille bygd Qeqer-tarsuatsiaat og derefter i Ilulissat. Fra 1986-2009 var jeg præst i fire små landsogne på Nordvestfyn - Føns, Ørslev, Udby og Husby - kun afbrudt af en treårs orlov i Qaqortoq i Grønland 1993-96. Det var en dejlig tid med familie og sogne tæt på. Her voksede vores børn op, og her levede vi tæt på lokalsamfundet.

Et årstid efter hjemkomsten fra Grønland i 1996 blev jeg udnævnt til provst for Middelfart provsti, og det var jeg i 12 år indtil jeg gik på pension som 60-årig i 2009.

Siden da har vi levet som pensionister og forsøgt at udleve vores forskellige interesser i den skønne sydfynske natur.

 

Min 'trosbekendelse':

 

Tro i trosbekendelsens betydning er for mig hverken antagelse af overnaturlige tildragelser eller loyal troskab mod den ene sande kristne lære, men en hjertelig tillidsfuld vished om Guds faderlige, ubetingede og grænseløse kærlighed, som den kommer til udtryk i skabelsen og i Jesu liv og lære. Med denne tro kaldes jeg ind i et altfavnende livsfællesskab og en familiær hjemlighed med selve universet, der kalder på min egen ubetingede kærlighed til livet og til mit medmenneske. Mit liv bliver dermed et kald til lidenskabelig og ufortrøden kamp mod alt, hvad der hindrer og ødelægger livet for Guds mennesker – herunder den frimodige kamp mod mine egne indre dæmoner. I denne kamp gemmer sig både opstandelse og evigt liv.

Kampen for livet i Jesu ånd bliver dermed mit livs egentlige mening – en kamp, som jeg bl.a. kan føre i kirkens religiøse og rituelle regi og sprog som en forkyndelse af frihed til alle mennesker, som en lovsang til det gudsskabte liv og som en profetisk modsigelse af systemers magtfulde og voldelige normalitet, når den foregår på bekostning af det enkelte menneskes frihed og værdighed.

Den Gud, jeg bekender mig til, er ikke systemernes, staternes eller imperiernes mægtige anførergud, skabt i kejserens billede, men det enkelte undertrykte menneskes Gud og far, hvis eneste magt er kærlighedens almægtige afmagt.

Den Gud, jeg tror på, er den lidenskabelige Gud, Jesus forkynder, som dagligt kæmper til døden af kærlighed for det enkelte menneskes - herunder min - frihed. En frihed, der nedbryder alle menneskeskabte grænser og skel, går over al forstand og ser stort på alle systemer, ideologier og religioner – herunder den kristne.

I tillid til den Gud, tør jeg nu og da leve mit liv med kærlighedens frimodighed, kæmpe mine fortvivlede kampe med glæde og i sidste ende dø med taknemmelighed.

Håber jeg.

 

Et dødens mørke ruger over jorden og i mit sind,

Med angst og selvoptagethed til følge;

Men det skal ikke få bugt med mig,

for jorden er Guds, og jeg er skabt af ham, som skaber alt.

Mit ophav og mit lys i denne verden.

 

Engang blev Guds ånd menneske i Jesus Kristus.

Guds lys blev født i mørket på den hårde jord.

Han kaldte til kamp mod uret og vold,

til tro på menneskets værd.

Og verdensmagten henrettede Guds søn på det romerske kors.

Men Gud gjorde den døde levende,

så han kunne åbne dødsrigets porte

og opstå af graven til liv og herlighed i Guds rige,

hvorfra han altid vender tilbage

med sit ord og med sin ånd.

 

Guds ånd gør også os levende,

når vi mindes ham i hans altfavnende fællesskab på jorden,

hvor hans ånd virker og forvandler alt det døde til liv;

hvor den sultne mættes og slaven sættes fri,

hvor håbet om en ny verden i Guds klare lys

aldrig dør ud.

 

Baggrunden

Jeg har selvfølgelig en baggrund, og derfor er der links med fars slægt og mors slægt tilbage i tiden. Vi kan føre slægterne tilbage til 1425, og det er altid spændende at lytte til sine rødder og høre dette "sus af evigheden", som Jeppe Aakjær synger om.

Vi kan ikke prale af store berømtheder i slægten, og ikkemange har været kendt for særlig originalitet eller kreativitet udenfor en snæver kreds, men hver generation har levet deres liv i deres tid og på deres sted - i øvrigt meget på Fyn for begge slægters vedkommende. Skibsbyggere, landmænd, præster, embedsmænd, husmødre - rigtig mange husmødre! Dog har jeg på det seneste fundet frem til et par biskopper i 1500-tallet, der var aktive i forbindelse med reformationens indførelse. Det forpligter jo!

 

Mor og far i 1967

Jeg har tilbragt godt 8 år i Grøn-land, hvor jeg har virket som præst, og det har selv-følgelig sat sit præg på vores liv, så Grønland har altså både en særlig plads i mit hjerte, og en side her på hjemmesiden er helliget mit forhold til dette fantastiske land, hvis natur og ikke mindst kultur har været med til at forme mit sind.

Jeg har skrevet en lille bibelhistorie for børn Amalie og Bibelen, der foregår i Fiskenæsset, og jeg har nedskrevet nogle tanker i Julianehåb og Omegn kaldet Grønlandske spejlinger. Jeg har også skrevet en roman, der foregår mestendels i Grønland: Støvler og kamikker, som også kan læses her på siden, eftersom ingen gider udgive den.