Gårslev i 1955. Mit barndomshjem. Det er mig, der står nede i hundegården som femårig og vinker til flyveren, som var noget af et særsyn dengang. Læg mærke til de mange store træer rundt om præstegården; de var sammen med hundene mine bedste venner. I dag er byen fuldkommen forvandlet. På de grønne marker er der nu typehuse og asfaltveje, og præstegården fra 1884, mit barndomshjem, er revet ned og erstattet af et stort typehus. Kun enkelte af de store træer står tilbage.
Jeg forlanger det urimelige: at livet skal have mening.
Jeg kæmper for det umulige: at mit liv skal få betydning.
Jeg vover ikke - aner ikke hvordan jeg skal kunne tro: at jeg ikke er alene.
Dag Hammarskjöld
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes