GÅRSLEV i 1955. Mit barndomshjem. Det er mig, der står nede i hundegården som femårig og vinker til flyveren, som var noget af et særsyn dengang. Læg mærke til de mange store træer rundt om præstegården; de var sammen med hundene mine bedste venner. I dag er byen fuldkommen forvandlet. På de grønne marker er der nu typehuse og asfaltveje, og præstegården fra 1884, mit barndomshjem, er revet ned og erstattet af et stort typehus. Kun enkelte af de store træer står tilbage.

SØNDAG DEN 4. SEPTEMBER 1949 blev jeg døbt Erik Biering Fonsbøl i Gårslev kirke. Her yil højre er jeg fotograferet på dagen på veranda-trappen sammen med mor, Søren og Karen Bodil og Torvald og Hans.

Jeg er vokset op i en rigtig præstegård på landet, og har på mange måder haft en lykkelig barndom i de smukkeste og menneskeligste omgivelser. Ofte gik jeg som barn over landevejen til Herman og Ane Kobbelgaard for at 'hjælpe til' på det lille husmandssted. De havde endnu heste og køer og grise og høns. Her blev jeg en del af et fællesskab, som stadig sidder dybt i mig, og som jeg nok stadigvæk savner, ligesom jeg savner min dejlige trygge barndom i det hele taget. Måske så meget, så jeg aldrig rigtigt har forladt den.

Billedet til højre for det opstillede foto af mig som fireårig skildrer smukt mit forhold til livet - såmænd også som voksen. Det ser ud, som om det er mig styrer!

De glade mennesker nedenunder er min mor og far.

Jeg gik i Gårslev Skole, men kom allerede midt i 3. klasse på Fredericia Realskole, hvor jeg havde det godt, men det kostede nok en del kammeratskaber i Gårslev. I 1. real startede jeg imidlertid efter min mors ønske - ikke mit - på Skjoldborgsvejens Skole, og efter real-eksamen kom jeg i gymnasiet i Fredericia. Her blev jeg student i 1969.

Så var jeg på Danfoss i Nordborg i nogle måneder som samlebånds-arbejder, hvorefter jeg var værnepligtig i Flyvevåbnet - bl.a. som vejrobservatør på marinestation Grønnedal i Grønland i 1970.

Efter nogle vikarjobs som lærer på Nr. Bork og Tarm skoler og efter et par måneder rundt i Europa på egen hånd begyndte jeg at læse teologi på Københavns Universitet i 1971. Jeg blev kandidat i 1981, men forinden var jeg blevet gift med Kirsten Skovmand i 1975. Vi fik Jens i 1978 og Ida og Troels i 1980. I 1981 flyttede familien til Grønland, nærmere bestemt Qeqertarsuatsiaat eller Fiskenæsset. Tre år senere flyttede vi til Ilulissat. Her kom Jakob til som sidste skud på stammen.

Efter to år i Ilulissat flyttede vi til Fyn i 1986, hvor jeg var blevet præst i Føns, Ørslev, Udby og Husby sogne på Nordvestfyn.

I 1993 fik jeg tre års orlov for at rejse tilbage til Grønland som præst for de danske menigheder i Sydgrønland med bopæl i Qaqortoq eller Julianehåb.

Vi flyttede tilbage til Føns i 1996, og i 1997 blev jeg tillige provst for Middelfart provsti, hvilket jeg var i 12 år, indtil min afsked i 2009.

Fra Føns præstegård flyttede vi til Svanninge Bakker på Sydfyn, hvor vi boede i 12 år, og hvor jeg bl.a. havde et to års vikariat som præst i Nørre Søby-Heden pastorat.

I 2021 solgte vi vores hus i de smukke bakker og flyttede i lejlighed i København - nærmere bestemt på Amager, tæt på tre af vores børn og 5 af vores børnebørn. 

Så der er ligesom tre omdrejningspunkter i mit liv: Familien, Grøn-land og Kirken. Om dem handler disse sider.

Familien samlet i forbindelse med Livs dåb i oktober 2020. Tænk, hvad der kan komme ud af et tilfældigt møde en sen nat på Laurits Betjent i 1974! Sikke en rigdom!

Glimt fra sammenkomster og fejringer

                                    Jeg forlanger det urimelige: at livet skal have mening.

                                    Jeg kæmper for det umulige: at mit liv skal få betydning.

Jeg vover ikke - aner ikke hvordan jeg skal kunne tro: at jeg ikke er alene.                 
Dag Hammarskjöld