ERIK BIERING FONSBØL
Født 1949 i Gårslev.
Student Fredericia Gymnasium 1969.
Arbejdede på Danfoss i 1969.
Vejrobservatør i Flyvevåbenet - udstationeret på flådestation
Grønnedal i Grønland 1970.
Gift med Kirsten Skovmand 1975.
Cand. teol. Købehavns Universitet 1981. Præst i Qeqertarsuatsiaat, Ilulissat og Qaqortoq i Grønland og på Fyn i Føns-Ørslev-Udby-Husby og i Nr. Søby-Heden. Provst for Middelfart provsti 1997-2009. Bor i København. Vi har fire voksne børn og ni børnebørn.
Ja tak!
For alt, hvad der var: Tak!
Til alt, hvad der kommer: Ja!
(Dag Hammarskjöld)
Taknemmelighed...
Velkommen til min hjemmeside!
Denne side er udsprunget af taknemmelighed.
Taknemnmelighed mod livet og ikke mindst mod de mennesker, der gennem årene har inddraget mig i deres liv. Min familie, mine venner og bekendte.
Jeg er også dybt taknemmelig mod mine forfædre, som har skabt dette enestående velfærdssamfund, som vi i den grad nyder godt af.
Jeg har haft et lykkeligt liv indtil nu - nærmest forkælet af skæbnen. Selvfølgelig har jeg altid haft - og har stadig - mine introverte kampe med mig selv og min livsangt for det meste, men hele tiden er jeg blevet samlet op og beriget af de mennesker, jeg følges med på livets vej - og de mennesker, der er gået i forvejen, og hvis tanker og ideer, jeg er blevet optaget af.
Et af de mennesker, som har beriget mit liv, er apostlen Paulus, hvis tanker om Guds nåde og den altomfattende kærlighed jeg har grebet som en redningskrans i livets oprørte hav. Og jeg er dybt taknemmelig for, at mine forældre gjorde kristendommen til en så væsentlig del af mit liv, som den er. Til gengæld var det måske også deres noget autoritære opdragelse, der gjorde nåden og kærligheden relevant for mig - for ikke at sige nødvendig.
Jeg har helliget en side mit fag, som er teologi. Her kan man finde et link til mine forsøg på at oversætte Det nye Testamente til et moderne dansk. Her kan man også finde et forsøg på at formulere, hvad kristendommen betyder for mig.
En anden væsentlig del af mit liv er selvfølgelig den kirke, jeg har arbejdet i gennem 30 år. Så en side her på hjemmesiden handler om min kirke, som jo hele tiden er til debat og hele tiden skal reformeres, så den på bedste måde er i stand til at være kirke for de mennesker, der søger den.
På siden kan man også finde en prædikensamling med frimodige prædikener til alle kirkeårets helligdage.
En side er helliget Mit Grønland, hvor jeg har været præst i otte år, og hvor jeg har lært en del om det at være et menneske. Det er nok ikke med urette, grønlænderne selv kalder deres land for Inuit nunaat - Menneskenes lande. Grønland har bl.a. affødt en roman og en børnebog og for nylig også en artikel om Missionen i Grønland, som der er links til på siden.
Så er der selvfølgelig en side om mig selv og min slægt - hvem jeg egentlig er, og hvad jeg er rundet af.
Endelig er der måske den vigtigste side om mine erfaringer med løgn og bedrag gennem et langt liv - eller lidt mere positivt sagt: min søgen efter sandheden.
Det er ikke de ydre forhold, der bestemmer vores liv,
men vel først og fremmest, hvordan vi forholder os til disse forhold.
Det er først
i opdagelsen
af min egen ubetydelighed,
jeg for alvor
kommer videre
i livet.
For alt, hvad der var: Tak! Til alt, hvad der kommer: Ja!
Sådan skrev den berømte svenske generalsekretær for FN, Dag Hammarskjöld bl.a. i sin bog Vejmærker, der blev udgivet efter hans tragiske død ved et flystyrt i Afrika i 1960, tror jeg.
For alt, hvad der er sket i mit liv: Tak!
Til alt, hvad der kommer til at ske: Ja!
Og når jeg sådan har gjort Hammarskjölds ord til mine, skyldes det jo nok min lidt bitre erkendelse af, at mit eget liv mange gange var præget af det modsatte – af en sær utaknemmelighed mod skæbnen, og at jeg mange gange – alt for mange gange - har vendt ryggen til livet, når det meldte sig på den ene eller anden måde – har sagt nej - først og fremmest vel af frygt – fordi jeg ikke havde særlig meget tiltro til livet. Som tjeneren i lignelsen, der kun kendte livet som en hård og uretfærdig herre, og derfor gravede sit talent ned i jorden.
Mærkeligt nok, kan man sige, når jeg nu er kristen, døbt og konfirmeret og alting, for er der noget kristendommen handler om, så er det jo lige præcis den tillid til livet, der skal få os til at vende os om fra vores frygt og tage imod det med åbne arme – sådan som det nu kommer til os. Ja, at turde elske livet for hvad det er!
Ved dåben og ved konfirmationen blev jeg spurgt, om jeg forsager Djævelen og om jeg tror på Gud og på Jesus og på Helligånden, og det, der ligger bag denne underlige samtale om Gud og om Djævelen, det er jo netop dette ja eller nej til livet selv. Tør du kaste dig frygtløst ud i livet i tillid til, at det kan bære? Og jeg må jo nok erkende, at det turde jeg som regel ikke.
Når nogen spørger mig, om jeg tror på Gud, så er jeg ikke altid lige sikker på, hvad de mener – hvad de mener med Gud eller for den sags skyld med tro. Men hvis det, der ligger bag spørgsmålet, er, om jeg tør opgive min frygt og alle mine bekymringer og læne mig tilbage i livet, så at sige – i tillid til, at det ikke blot er godt, men også vil mig det godt – ja, så er svaret et ubetinget Ja! For der er ikke noget, jeg hellere ville end at leve med sådan en ubekymret tillid og glæde ved livet. Bare engang imellem.
Bare engang imellem ...
SEND EN KOMMENTAR
DET VILLE VÆRE HERLIGT AT FÅ NOGLE KOMMENTARER TIL SIDERNE.
SEND EN KOMMENTAR HER.