Mosaik af Paulus i Ærkebiskoppens Kapel i Ravenna fra o. 500.
En ældgammel træstatue af Paulus, der står i kirken San Paolo fuori le mura i Rom.
... Hvordan det nu end forholder sig med det, så er det den begejstrede hyldest til en given sandhed, Det nye Testamente for mig at se er et lidenskabeligt oprør imod. På disse jødiske forfatteres tid og sted – Romerriget i det 1. århundrede - var ’sandheden’ først og fremmest repræsenteret af den romerske kejser, hans vasalkonger og den herskende stærkt nationalistiske og fundamentalistiske fortolkning af Moseloven - Toraen – centreret omkring tempelkulten i Jerusalem.
Som et modtræk mod disse givne sandheder fremstiller evangelierne et paradoks – først og fremmest i skikkelse af Jesus, Guds søn - ja, Gud selv - i ydmyg menneskeskikkelse. Han er ikke kommet til verden for at blive dyrket som Gud eller kejser eller Messias, men for at tjene alle mennesker og sætte dem fri fra deres tyranner ved at ofre sit liv for dem. I modsætning til de sandheder, som ’verden’ dyrker og tilbeder, fremstilles den virkelige sandhed i al sin menneskelige ydmyghed og sårbarhed...